Spejdernes lejr 2017

Aktivitetsdato: 
22/7 til 30/7
Gruppe: 

En oplevelse for livet

I sommeren 2017 er der igen Spejdernes Lejr. Her mødes spejdere fra alle de forskellige spejderkorps i Danmark og der forventes at deltage over 40.000 spejdere fra hele landet samt 5.000 spejdere fra mange forskellige lande.

Megalipperne får for eksempel besøg af vores venskabsgruppe fra Devon i England, så vi skal have 30 engelske spejdere boende sammen med os på vores lejrplads.

Efter lejren, tager de engelske spejdere med til Hillerød og bor 1 uge på Frydenborg.

Selve lejren kommer til at foregå i Sønderborg på Als og afvikles i perioden lørdag 22. juli – søndag 30 juli 2017.

De store ulve deltager i perioden søndag 23. juli – onsdag 26. juli 2017.

Den officielle pris for deltagelse på lerjen er kr. 2.100 per deltager. På grund af den store indsats og de mange kræfter, som spejdere, forældre og ikke mindst ledere lægger i gennemførelsen af Hillerød Kræmmermarked, så kan gruppen igen i år tilbyde en meget attraktiv pris for deltagelse.

DIN pris er KUN kr. 1.475 for juniorspejdere og tropsspejdere og KUN kr. 900 for ulve.

•Ni storslåede dage med fuld forplejning og fede aktiviteter

•Transport til og fra  lejren

•Lejrmærke

•Oplevelser, der sætter spor for resten af jeres spejderliv, og røverhistorier til de varme timer ved et lejrbål

•Fem korpslejre i én

•Et internationalt spejdereventyr og venskaber på tværs af nationer

•Fascinationen af at etablere en by på størrelse med Fredericia for en uge – midt på en mark

•Fællesskabsfølelse med 40.000 andre

•Lejrplads med faciliteter som vand og toiletter

•Underlejrtorv med alt hvad hjertet begærer

 Du kan følge med på lejrens hjemmeside: http://spejderneslejr.dk/da og alle de social medier som Twitter, Facebook etc.

 

Tilmelding på hjemmesiden, samt betaling til gruppens konto: Reg nr. 1551, konto nr 3543086924, skal ske senest 22 februar 2017. Husk spejderens navn ved indbetaling.

Med Spejderhilsen

Gruppeledelsen

 

 

Navn på den som skal deltage.
Allergier, medicin, specielle behov, lign.
Her vælges hvilken enhed spejderen tilhører på lejren.